Pengestrid sætter metrobyggeri på standby
KØBENHAVN: Uenighed om milliarder af kroner betyder, at byggeriet af Cityringen flere steder er gået i stå, skriver Berlingske på baggrund af en redegørelse fra Metroselskabet til Folketinget.
Stridens kerne er den samlede betaling, som hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT) skal have. Den lød oprindeligt på 18,1 mia. kr., men er siden blevet hævet til 22,2 mia. kr., og nu vil CMT have yderligere tre mia.kr.
En af årsagerne til prisstigningen er angiveligt en tvist om arbejdet med at indrette de nye stationer, hvilket ifølge redegørelsen betyder, at arbejdet flere steder er gået helt i stå.
- Den opståede tvist risikerer at forsinke færdiggørelsen af stationerne og dermed Cityringens åbningstidspunkt, står der.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.